Mogens Blume Schmidt

Oprindelig uddannet som cand. merc. fra Handelshøjskolen med efterfølgende lederjobs i det private erhvervsliv. Arbejdede i mange år som konsulent og partner i konsulentfirma med kunder over hele landet. Fagområderne var markedsføring, forretningsudvikling og arbejdet med de ledere og medarbejdere, der skulle få forandringerne og udviklingen til at ske.

Interessen for kultur og samfundsforhold har gennem årene udmøntet sig i undervisnings- og foredragsvirksomhed, samt i kronikker og artikler.

Som pensionist, er der blevet bedre tid til fordybelse i udvalgte emner, herunder markante personligheder, deres baggrund,  liv, gerning og evt.  forfatterskab. Formidlingen sker i form af foredrag suppleret af billeder.