John F. Kennedy – Manden og Myterne

”Spørg ikke om, hvad jeres land kan gøre for jer. Spørg om, hvad I kan gøre for jeres land”. Præsident Kennedy skabte begejstring og tro på fremtiden. Sammen med unge, intelligente, handlekraftige rådgivere og sin smukke, stilsikre hustru forvandlede Kennedy Det Hvide Hus og præsidentembedet til et ”eventyrhof”.

Men eventyret varede ikke ved, og fik en brat afslutning den 22. november i 1963.

Foredraget, suppleret af billeder, kigger nærmere på Kennedy-klanen, præsidenten, hans eftermæle og de mange myter.